Ene mand kom kongen så frem
Til en fremmed strand
Forsvundet var hans land
Og kongen sad hele livet
I en fremmed borg – hjertesorg
Fire vinde og havet kvalte prinsessens skrig
De kyssed´ hendes lig
Men hendes lod blev for evigt
Havets viltre skum – otium
Og gennem bølgerne nu
Skimtes byens liv
Og gennem storme
Høres kirkeklokkers klang
Nu synger Ys sin klagesang
Sagnet siger at Ys en dag
Dukker frem igen
Paris vil blegne hen
Mens byen Ys lever videre
Under havets spejl – lukket segl
Venter de mon på kongen mer` end tusind år
Selvom de folk der når
Så højt på strå
Ofte går så dekadent amok – ragnarok
Og gennem bølgerne nu
Skimtes byens liv
Og gennem storme
Høres kirkeklokkers klang
Nu synger Ys sin klagesang
