Men dybt under bølgens blå
Hvor Ys er gået i dvale
Er travlheden gået i stå
Man hører kun hviskende tale
Kun trællene bryder freden
Hvad mon de taler om
Tornerosesøvnen kom
Til trællenes fattigdom
De hvisker: gid kongen bliver
I land som hvileløs vandrer
Havet er trællenes ven
Mod hoffet, stormænd og andre
Der fremkaldte byens skæbne
Dybt under bølgen blå
Ligger Ys næsten i stå
Men stormklokken kan slå
