Amanda - Peter Abrahamsen
Min amanda var fra kerteminde
Og hun kom til kø benhavn I fjor
Sikke hendes ø jne kunne skinne
Hendes tæ nder var som perlemor
Hun var slank og rank og jeg vil anta'
Cirka tyve tommer I figur
Og jeg gik på livet med amanda
Hver engang hun havde udgangstur
Ja jeg gik på livet med amanda
Hver engang hun havde udgangstur
Skæ bnen kommer nå r man mindst den venter
Hø r nu bare hvad der mig er hæ ndt
Sidste sø ndag traf vi en bekendter
Og amanda sa' han var student
Med et smil tog han sin hat galant a'
Og amanda smilede igen
Og så præ senterede amanda
Mig studenten som en barndomsven
Ja så præ senterede amanda
Mig studenten som en barndomsven
Og vi fulgtes ad til esplanaden
Det var lummervarmt den formidda'
Og ved pavillonen spurgte raden
Om vi sku' et lille bæ ger ta'
Og da just der var en tom veranda
Og som sagt det var et dejligt vejr
Blev vi herrer enig med amanda
Om at ta' den lille genstand der
Blev vi herrer enig med amanda
Om at ta' den lille genstand der
Efterhå nden fik vi noget at drikke
Jeg kan ikke huske hvad vi fik
Men jeg husker nok at jeg fik hikke
Og gik udenfor et ø jeblik
Men da jeg kom ind igen jeg fandt a'
Der var ganske tomt ved vores bord
Der var ikke skygge af amanda
Af studenten heller ikke spor
Der var ikke skygge af amanda
Af studenten heller ikke spor
Ak nu er min lykkestjerne dalet
Ranet af en medicinsk student
Han er på kommunehospitalet
Og derinde er jeg ikke kendt
Derfor spø'r jeg tror de det er sandt a'
Læ ger over kø d og blod har ret
For nå r jeg så hitter min amanda
Er hun ka'ske lavet til skelet
For nå r jeg så hitter min amanda
Er hun ka'ske lavet til skelet
