Jeg tror jeg skal vænne mig til, ikke at vænne mig til, at din make-up den er for mig
Vænne mig til aldrig at kig på din insta, og vænne mig til aldrig er alt hvad jeg har
Vænne mig til gråd, krig, følelser uden på tøjet
Jeg, har jeg ikke råd til at blive men du ved jeg ville dø for at se dig i røgen
Så nu tager jeg en pause fra det her sted
Ikke endofinerne med
Ja jeg ville dø for din glæde
Men nu jeg død her i stedet
Så la det lig, la det lig la det lig nu, ja
Jeg tror jeg skal vænne mig til, at din venner vil, tilvænne dig til at du fri
Intimiderende er lige hvad det er, jeg ikke vant til du vendte og jeg tænker det tit
Vænne mig til facaden, mens jeg maler hele byen rød
Jeg, tabte krigen, men kan ærligt sige at jeg prøvede
Så hvis der noget jeg vil dø er det kontrol af mine følelser, der ikke de drinks du selv køber
Der ikke de drenge du ikke kysser
Så la det lig, la det lig la det lig nu, ja
For jeg skal vænne mig til at du glemmer ting, tilvænningstid som disciplin
Vænne mig til at du fløj fra reden, tilvænne mig til at det fint
Vænne mig til alt for, mange der spørger mig om dig
Vænne mig til glæden i mine øjne der forsvinder i røgen hver gang jeg siger at det er fine
Så nu kører jeg en tur for mig selv, igennem byen og så hjem
God stil du tilbyder hjælp, vil ikke være uhøflig men
Bar la det lig, la det lig la det lig nu, ja
