Isblomster

Har vi mistet vore drømme

Og de milde hænders varme

For at kunne sove roligt

I hinandens kolde arme

For at kulden skulle dække os

Og ingen af os se

At der ligger to og græder

I hinandens hvide sne

Har vi glemt hinandens øjne

Og hvad øjnene forjætter

For at kunne vandre saligt

Gennem frygtens dybe nætter

For at intet skulle skræmme os

Og ingen gå os nær

Og forlade os og frygte

Vore øjnes feberskær

Vi har mistet mistet for at længes

Og vi blev stumme stumme for at kalde

På et sprog et sprog som ikke fødtes

'Til at lyve for os alle

Der gik vinter over ruden

Hvor de hvide blomster lyser

For at ingen skulle vide

At vi længes når vi fryser

At vi drømmer os 'til varmen

Fra de hjærter som er bristet

Og 'til lyset fra de øjnes

Dybe himmel vi har mistet

Vi har mistet mistet for at længes

Og vi blev stumme stumme for at kalde

På et sprog et sprog som ikke fødtes

'Til at lyve for os alle

Og når mørket mørket kommer 'til os

Skal det skjule skjule vores hænder

Det må ikke se os nøgne

Vi er kulde Og vi brænder

Og vi brænder