Barndommens Gade - Anne Linnet
Jeg er din barndoms gade
Jeg er dit væsens rod
Jeg er den bankende rytme
I alt hvad du længes mod
Jeg er din mors gård hænder
Og din fars bekymrede sind
Jeg er de tidligste drømmes
Lette tågede spind
Jeg gav dig min store alvor
En dag du var vildt forladt
Jeg dryssed' lidt vemod i sindet
En drivende regnvejrsnat
Jeg slog dig engang til joroen
For at gøre dit hjerte hårdt
Men jeg rejste dig varligt op igen
Og tørrede tårerne bort
Det er mig der har lært dig at hade
Jeg lærte dig hårdhed og spot
Jeg gav dig de stærkeste våben
Du skal vide at bruge dem godt
Jeg gav dig de vagtsomme øjne
På dem skal du kendes igen
Møder du en med det samme blik
Skal du vide han er din ven
Jeg er din barndoms gade
Jeg er dit væsens rod
Jeg gav dig de vagtsomme øjne
På dem skal du kendes igen
Møder du en med det samme blik
Skal du vide han er din ven
Og hører du renere toner
Stemt til en skønnere sang
Skal du længes efter min stemmes
Sprukne og kejtede klang
Fløj du så vidt over lande
Og voksede du fra din ven
Jeg er din barndoms gade
Jeg kender dig altid igen
Jeg er din barndoms gade
Jeg er dit væsens rod
Gav dig de vagtsomme øjne
På dem skal du kendes igen
Møder du en med det samme blik
Skal du vide han er din ven
Ja jeg er din barndoms gade
Jeg er dit væsens rod
Og jeg er den bankende rytme
I alt hvad du længes mod
Fløj du så vidt over lande
Og voksede du fra din ven
Jeg er din barndoms gade
Jeg kender dig altid igen
